Kommunens grønne arealer
Bevare og understøtte eksisterende natur på kommunens grønne områder
Vi vil fortsætte og udvikle vores arbejde med at bevare og understøtte eksisterende natur. Den eksisterende natur er rygraden i naturen. Dette omfatter naturtyper beskyttet efter habitatsdirektivet (habitatnatur) og natur beskyttet af naturbeskyttelsesloven.
Natura 2000
I Natura2000-områder og -arealer, der grænser op til Natura2000-områder, understøttes naturen ved at gennemføre pleje der understøtter udpegningsgrundlaget for habitatnatur. For natur og arealer der grænser op til arealer beskyttet af naturbeskyttelsesloven gennemføres pleje der underbygger naturtilstanden. Kommunens skove har en særlig rolle i forhold til habitatnatur da store dele af disse er udpeget til habitatområder. Se mere om det under afsnittet om skove.
Boblere
Kommunen ejer arealer som ikke er registreret som beskyttet natur, men som er tæt på at være beskyttet og har potentiale til at blive beskyttet natur. Måske er det alene grundet manglende registrering. Men det kan også være at naturplejeindsatsen skal tilpasses for at potentialet bedre kan udnyttes.
På bynære arealer kan der være udfordringer med at udføre pleje ved afgræsning som ellers er naturplejens stærkeste redskab. Her kan der være brug for andre tiltag for at underbygge et højt naturindhold.
Mere plads til naturen på kommunens grønne områder
Kommunens grønne områder passes af flere forskellige enheder i kommunen: Center for Ejendomme og Drift, Afdeling for Vej, Park og Anlæg, drift for grønne områder og veje samt Ejendomsservice, Center for Natur, Miljø og Fritid, Idrætsområder samt naturforvaltning. De forskellige enheder har deres egne budgetter.
Vi vil have en nuanceret tilgang, hvor nogle arealer kan gøres mere vilde, mens andre arealer passes mere intensivt for at skabe bedre muligheder for artdiversitet, samt tilgodese landskabelige værdier.
Almindeligt græs
Almindelige græsarealer kan gøres mere varierede. Dette kræver ofte et anlægsindgreb, hvor man forbedrer mulighederne for en karakteristisk og varieret natur ved at gøre arealer mere tørre, mere våde, mere næringsfattige, skaber topografisk variation mv.
Små naturperler
Vi vil passe på de små naturperler. Vi vil fortsat udvælge små arealer som har potentiale eller som allerede har høj naturværdi og som kan blive liggende i mange år, da kontinuitet er en væsentlig faktor for naturværdien. Det kan være skanser, gravhøje, klippeknolde gamle råstofgrave mv. På disse arealer udføres en
artsfremmende naturpleje tilpasset det konkrete areal. Typisk vil plejen bestå i at slå vegetationen og fjerne det afslåede materiale. Dette er en betydelig dyrere indsats end bare at slå arealet. Men udført de rette steder får man tilsvarende mere naturværdi for indsatsen.
Hele vejen rundt
Mere natur handler ikke kun om græs. Der er naturhensyn at tage alle steder. Hække, levende hegn, krat, træer, fliser mv. Hvis kommunen skal styrke sin indsats for mere plads til naturen så skal medarbejderne være kvalificerede til at udleve ambitionerne. Det gælder fra nuanceret lugning mellem fliserne til at passe på gamle træer på en hensigtsmæssig måde.
Mere vild natur i byerne – mere biodiversitet
Med vedtagelse af NMU-07 Besparelse på budget 2022-25 ophører slåning af græs på 22 arealer, på i alt 7,3 ha i byerne på Bornholm. Arealerne er udvalgt langs skovkanter, vandløb og lignende, hvor det vurderes at virkningen med forvildelse er størst og hvor ulemperne er færrest. Der er ikke valgt arealer, der kræver pleje i henhold til naturbeskyttelsesloven eller arealer tæt på kysten. I løbet af 5 -15 år forventes arealerne at udvikle sig til krat og efter 40-80 år vil de blive til skov med høje træer. De urørte arealer vil de første mange år sandsynligvis ikke udvikle sig til mere artsrige arealer, men med tiden vil der opstå interessante biotoper. Det er dog ikke permanente arealreservationer.
Vilde vejkanter
Hvorfor klipper vi overhovedet rabatter og grøfter?
Udgangspunktet for klipning af øens rabatter og grøfter er, at man skal kunne færdes sikkert på veje og stier uden at rabatgræsset forstyrre trafiksikkerheden, og for at overfladevand kan ledes effektivt væk fra vejen og ned i vores grøfter.
Men hvad med den vilde natur?
Vores rabatter og grøfter er naturligvis meget mere end bare et vejanlæg som skal vedligeholdes, de er både levested for dyr og planter men også vigtige transportkorridorer som giver faunaen mulighed for at bevæge sig rundt i landskabet.
Allerede i 2004 blev der på Bornholm udfærdiget en rapport ”Plan for bevarelse og pleje af vej og grøftekanter” som så vidt det overhovedet er muligt følges når vi vedligeholder vores vejkanter. Som følge af rapporten tegnes og revideres løbende særskilte ”naturkort” som udpeger de vigtigste naturarealer på vejområdet. En kortlægning som betyder at vores chauffører altid kan se præcis hvor, og i hvilket omfang der skal tages særlige hensyn til flora og fauna når de slår græsset.
Vores rabatter er naturligvis domineret af græsser, men af og til dukker der heldigvis både smukke og sjældne arter frem.
Har vi specielle arter vi passer på?
Ja det har vi. Løvfrøen som vandrer i vores grøfter, Bombarderbillen på vejskråningerne i Sose og vores særlige engflora er eksempler på specielle arter og naturtyper på vejområdet vi tager hensyn til når vi planlægger årets klipning.
Hvordan ser fremtiden ud for livet i grøftekanterne?
På baggrund af de senere års fokus på den vilde natur og biodiversitet, arbejdes der løbende på at forbedre forholdene for Bornholms natur, også den i vores rabatter og grøfter.
På vejområdet kikkes der i lige nu på muligheden for at omlægge ikke vejnære arealet til mere naturvenlig drift samt at opsamle græsafklip fra rabatterne for at give mere lys og mindre næring til urterne i vejkanten.
Kommunens skove
Bornholm er en af Danmarks skovrigeste kommuner med ca. 25 % af arealet dækket af skov. Bornholms Regionskommune ejer selv ca. 2000 ha skov. Kommunen fortsætter udviklingen med at ændre skovdriften til endnu mere naturnær skov, flere gamle træer, flere udgåede træer og mere efterladt ved i skovbunden.
Mange arter er tilknyttet Bornholms Regionskommunes skove.
Moseområde i Døde og udgåede træer er Stubben af et dødt birketræ.
Pedersker Plantage levested for mange insekter Toppen er ligeledes efterladt
Karakteristiske arter for skovene.
Helt urørte skovarealer er ligeledes udpeget på steder hvor dette vil understøtte naturen og sikre en udvikling af biodiversiteten – Her skal naturen udvikle sig på egne præmisser.
Løvskov og våd natur
Skovene vil gradvis blive ændret fra nåleskov til flere hektar med løvskov. I de kommende år vil der være fokus på at genskabe den naturlige hydrologi i skovene, så man genskaber gamle højlyngsmoser.
I en våd lavning ligger skoven urørt hen. Ung egeskov i Pedersker Plantage
Kambregne Vådområde - Åker Plantage Bøg i Vestermarie Plantage
Naturgenopretning
Naturpleje og -genopretning i Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune udfører naturpleje og -genopretning på kommunale og private arealer over hele Bornholm. Ved udvælgelse af arealer til pleje og genopretning er det en forudsætning at arealerne enten er fredede eller beskyttede efter §3 i Naturbeskyttelsesloven. Der kan dog være undtagelser, hvis arealerne har en særlig betydning for biodiversiteten eller hvis det vurderes at arealerne efter genopretning, kan ”gro ind” i en beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens §3.
I 2021 har budgettet været på 5 mill. kr. Heraf går ca. 1,6 mill. til publikumsadgang, Resten 3,4 mill. bliver brugt til naturpleje og genopretning. Der er især fokus på lysåbne arealer som overdrevsarealer, heder, enge og strandenge, men også damme og vandløb.
Nedenfor er nogle eksempler på indsatsen i 2021 - 22
Lannungs eng:
Den fine strandeng ved Randkløve blev for 10 år siden ødelagt af jord som, fra den ovenfor liggende mark, skyllede ned i engen og lagde sig som et 20 – 40 ca. tykt lag. Den næringsholdige jord ødelagde den fine strandengsvegetation.
Strandengen før og efter jordskreddet. Læg mærke til de mange lyserøde Melede kodrivere.
På Billede 2 er kodriverne næsten væk og erstattet af tagrør og padderokker.
I nederste højre hjørne af billede 2 ses en forsøgsafgravning.
Denne afgravning viste at den fine strandengsvegetation kunne genskabes hvis man fjerner den næringsrige jord.
Med en lille gravemaskine blev jorden skrabet af og kørt væk med en lille dumper ad en meget stejl opkørsel. Om et par år er den oprindelige strandengsvegetation gendannet.
Listed
Rydning af privatejet fredet og §3 udpeget kystklippeareal lige vest for Listed for at bevare områdets karakteristiske flora. På arealet findes bla. den sjældne Kostnellike.
Høgegård, Aaker
Indhegning af et ca. 4 ha. gammelt, §3 udpeget sandstensoverdrev og en 2 ha. stor §3 udpeget eng, som ikke har været afgræsset i mange år. Det forventes at vegetationen vil kvittere for afgræsningen med en meget større artsdiversitet. Floraen vil få meget bedre mulighed for at udvikle sig imod mange flere blomsterarter i modsætning til nu, hvor græsset dominerer. Sammen med en bedre flora og kreaturernes lort og slid, vil mulighederne for en meget større diversitet af insekter indfinde sig. Ejer sørger selv for kreaturer til afgræsningen.
Strandeng Sandkås – Æggehønen
Strandengen mellem Sandkås og Æggehønen, i alt ca. 2,5 ha., var helt tilgroet af forskellig træ- og buskopvækst. Tilgroningen truende strandengens fine vegetation af blandt andet tvebo star og bredbladet kæruld samt øens største bestand af vibefedt. I vinteren 2021 – 22 er hele strandengen ryddet for den vedagtige opvækst.
Teglkåsvej
Den meget sjældne plante, Spydbladet skjolddrager, har her sit eneste danske voksested. Området er groet meget til i slåenkrat som truer planten. Slåenkrattet er buskryddet og fjernet fra området så Spydbladet Skjolddrager igen kan brede sig. Som en ekstra bonus kan man nu igen se de tre skanser som har været skjult i mange år.
Biodiversitetspuljen
Biodiversitetspuljen
Målet med Biodiversitetspuljen er at skabe og genskabe natur. Indsatserne foregår hovedsageligt på private arealer i samarbejde med de enkelte lodsejere. Med puljens indsatser højnes naturværdien til gavn for de dyr og planter, der findes på indsatsområderne. Samtidig kan indsatserne bidrage til den rekreative værdi ved at give ejer eller forbipasserende oplevelsen af det liv, der kan være i en nyoprenset sø, for at tage et eksempel.
Her er en dam, hvor vandspejlet er helt dækket af tagrør. Efter oprensningen er alle tagrørene blevet fjernet, og dammen har fået sin oprindelige dybde tilbage. Damme og vandhuller vil med tiden gro til igen, men der går forhåbentlig mange år. i mellemtiden vil en masse dyr og planter nyde godt af den ”nye” lysåbne dam.
Hvilket naturtiltag bliver der lavet?
Med Biodiversitetspuljen udfører vi projekter som oprensninger og etableringer af søer og damme, åbning af rørlagte vandløb, rydning og/eller hegning af tilgroede enge og overdrev mm. Projekter, som bliver udført via Biodiversitetspuljen, må ikke have omkostninger udover året udgang. Det vil sige, at naturpleje, som ofte strækker sig over flere år, ikke kan varetages af puljen. Man kan dog godt få hegnet et areal af puljen, hvor man så selv sørger for, at der kommer græssende dyr på.
Her er endnu et eksempel på en dam, der trængte til oprensning. Et andet problem med denne dam var opvæksten af elletræer. Træerne var ved at nå en højde, så de helt udskyggede dammen. Udover oprensningen, blev træerne fjernet med rod, så der igen kom en fin lysåben dam.
Hvilket tiltag er der foretaget i 2021 via biodiversitetspuljen?
I efteråret 2021 er der etableret 11 nye damme og vandhuller, renset 26 damme op og hegnet 2 større græsningsløkker. Derudover er der afsat midler til forvildning af arealer ved NaturBornholm og givet støtte til projektet
Agerlandets fugle, som de fire foreninger Dansk Ornitologisk Forening på Bornholm, Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm, Danmarks Jægerforbund på Bornholm og Bornholms Landbrug & Fødevarer står bag.
Her ser vi et eksempel på etablering af et nyt vandhul på et område, der er for vådt til at indgå i markdriften. Billederne viser, hvordan området ser ud før, under, og lige efter gravearbejdet. Det ser altid lidt voldsomt og bart ud lige efter gravearbejdet, uanset hvilket tiltag man har foretaget. Planterne kommer heldigvis hurtigt igen, når først lyset og varmen rigtig kommer tilbage til foråret.
Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort er udpegningen af et sammenhængende naturnetværk på Bornholm, som omfatter
eksisterende og potentielle naturområder og økologiske forbindelser.
Indenfor Grønt Danmarkskort gælder følgende politiske målsætninger:
Kvaliteten af eksisterende lysåbne naturtyper skal bevares og forbedres
Biodiversiteten skal forbedres gennem naturgenopretningsprojekter
Naturområder skal gøres større og mere sammenhængende til fordel for dyr, planter og friluftsliv
Der skal være mere vild og ikke plejekrævende natur samt urørt skov på Bornholm
Grønt Danmarkskort findes i Kommuneplan 2020 og fungerer som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj på naturområdet, der også kan anvendes af staten, foreninger og fonde, som grundlag for en prioritering af kommende naturindsatser.
Et landskab, hvor naturområderne er sammenhængende eller ligger tæt på hinanden, giver mulighed for vandring og spredning af vilde dyr og planter og sikrer en mere robust natur.
Den Grønne Bølge
Den Grønne Bølge har til formål at skabe et sammenhængende natur- og friluftslandskab gennem det indre af Bornholm. Området udgør en væsentlig del af Grønt Danmarkskort i kommuneplanen. Her findes øens største sammenhængende skov- og naturområder, men nogle steder er den naturmæssige kvalitet og sammenhæng utilstrækkelig. Det gælder skovområder bestående af ren produktionsskov og områder præget af intensiv landbrugsdrift. Her er og leve- og spredningsvilkårene for dyr og planter stærkt forringet
og biodiversiteten faldende.
Området rummer et stort potentiale for at forbedre forholdene for natur og biodiversitet. Bornholms Regionskommune arbejder gennem planlægning og naturforbedrende tiltag på at styrke ”bølgens” naturmæssige sammenhæng og give plads til mere vild natur.
Foto relateret til artiklen
Den Grønne Bølge omfatter Bornholms store skov- og plantageområder og en mosaik af småskove, naturområder og landbrugsarealer. Læs mere om
Grøn dannelse
Bright Green Island i børnehøjde
På Bornholm arbejdes der med at børn og unge opnår bevidsthed om, hvordan de hver især er med til at påvirke naturen og klimaet. Eleverne skal vide, at de med deres mange valg i hverdagen kan påvirke og ændre på miljøet lokalt som globalt. Det indbefatter omtanke, medansvarsfølelse, naturforståelse og kærlighed til naturen.
Derfor integreres bæredygtighed i dannelsesbegrebet for bornholmske børn og unge i alderen 0 – 18 år.
Vi er i gang med at udarbejde en fælles plan for dagtilbud og skoler, hvor bæredygtighedsprincipper integreres i læreplaner for dagtilbud og skoler, og dermed bliver en del af institutionernes DNA.
Børn og unge dannes til at være livsduelige og demokratiske samfundsborgere i et fællesskab af mangfoldighed – lokalt som globalt.
Grønne udearealer HRS Udeskole i drivhus paradisbakke
Valmuegård Svartinge Udeskole Svartingedal
Børn i dagtilbud bruger naturen hver dag
Sunde og glade børn har røde kinder og snavsede fingre. De bornholmske små børn oplever og bringes ud i den særegne natur med klipper, hav, skov og eng. Børnene bruger naturen som læringsrum.
Gennem pædagogiske kurser og netværk omhandlende krible krabledyr, mikroforskermetoden m.m. bliver pædagogerne klogere og dygtigere til at undres med børnene.
Målet er at de fleste dagtilbud støtter sig op af Grønne Spirer, det grønne flag for daginstitutioner og dagplejere. Arbejdet er i gang og i den første børnehave i Rønne vejrer flaget.
Grønt spireflag i Rønne Barnehånd med larve
Grøn Skole og Grønt Flag
En række skoler har allerede det Grønne Flag og er dermed en Grøn Skole. Det betyder at eleverne uddannes til aktive medborgere, der blandt andet kan tage hånd om vores natur og miljø. Eleverne er med til at tage initiativ til og gennemføre handlinger for en bedre natur og et bedre miljø. På skolen oprettes der desuden et miljøråd.
Grøn Skole bringer skolen og lokalområdet i spil som en ramme, hvor eleverne kan opleve konkrete og håndgribelige resultater, der bidrager til en rigere natur og større
miljøbevidsthed. Eleverne oplever større engagement, får mere viden om vores miljø, en forståelse og en lyst til at gøre en forskel.
2 drenge tegner ved klintebakken Havearbejde paradis
Partnerskabsaftale med BOFA
De fleste skoler, kommunale som private har indgået en partnerskabsaftale med BOFAs skoletjeneste. Aftalen giver eleverne oplevelser med og viden om affaldssortering, affaldshåndtering og cirkulær økonomi. På skolerne lærer eleverne gennem egen daglig praksis at sortere affald som giver en viden for selvstændigt at kunne tage stilling til væsentlige spørgsmål, som f.eks. ressourceforbrug, sortering, genanvendelse, genbrug. Desuden øger det kendskabet til FNs Verdensmål og den bornholmske Bright Green Island vision.
Svaneke Bh.kl. affaldsskole Bofa
Grøn dannelse - konference
Januar 2022 blev der afholdt en stor konference om grønne dannelse på Bornholm – vi er på vej. Konferencen var for pædagoger, lærere og andre, der er interesseret i at inspirere børn på Bornholm i krydsfeltet mellem almendannelse- og naturbegrebet, og at indarbejde grøn dannelse i skoler og institutioners DNA. Flere end 100 deltog – faglige personer der arbejder i dagtilbud, skoler og i administrationen.
Konferencen havde som formål at give deltagerne inspiration, faglighed og praktiske eksempler til at kunne danne børn og unge til fremtidens verden.
Fordi: Børn der starter i 0. klasse i 2022 vil gå ud af 9. klasse i 2032. Så skal Bornholm være CO2-neutral og verdenen ser HELT anderledes ud !
Konference billeder
Naturvidenskabsfestival.
Alle skoler på Bornholm har de sidste 6 år deltaget aktivt i naturvidenskabsfestivalen.
Festivalen bidrager til at give børn og unge en oplevelse af, at de naturvidenskabelige og teknologiske fag er relevante, kan påvirke deres hverdag, og at de ved at bruge naturvidenskabelige metoder kan udforske, forstå og forandre verden.
NaturBornholm er en af de største bidragsydere til undervisning i naturvidenskabsfestivalen.
Troels Petersen campus og 350 elever Skelet Åvang
Eksterne læringsmiljøer m.fl
Gennem Åben skole/Skoletjenesten Bornholm tilbyder en lang række eksterne læringsmiljøer at børn og unge bliver klogere på naturen og miljøet. NaturBornholm, Rovfugleshowet, Gaarden, ivandet, BOFA, Landbruget, Center for Natur og Miljø med flere, samt en lang række videnpersoner, bidrager til at børn og unge på Bornholm inddrages aktivt og tilegener sig viden og forståelse for de klimaændringer der kommer fremover.
Udeskole udsyn areal Dinosaur og pige
Naturpolitik
Kommunalbestyrelsen godkendte i juni en ambitiøs naturpolitik for hele Bornholm med disse 4 visioner
Arbejdet med at omsætte naturpolitikken til handleplaner er i gang, og fra 2022 vil naturpolitikken begynde at materialisere sig i praksis både på kommunens arealer og på resten af Bornholm.
For at leve op til vision 1 ”Vi er fælles om Naturen” foregår arbejdet med naturpolitikken i tæt dialog med og under inddragelse af de bornholmske borgere, brugere, lodsejere, organisationer, virksomheder osv..
Læs mere om kommunens Naturpolitik